Autencitet. Nærvær. Energi.

 

Autencitet.

Krop. Kropsbevidsthed. Kropskontakt. Jeg er den jeg er. Grounding. Autoritet. Kontakt til mig selv.                                                                           

Derfra får jeg ægte kontakt til andre. Afspænding. Ro. Vægt bag det jeg siger. Centrering.                                                                                                

At være et helt levende menneske af kød og blod – ikke bare en snakkemaskine.

At mærke og sanse kroppen i rummet er at komme tilstede lige nu og her.

At være bevidst om mit udtryk handler om at være bevidst om jeg fortæller historier hele tiden med min krop og min stemme.

At der er balance og sammenhæng mellem det jeg siger med ordene og det jeg udtrykker med min krop og min stemme.

 

Nærvær.

Åndedræt. Når vi hengiver os til åndedrættet, centrerer åndedrættet ,hengiver vi os også til situationen. 

Vi kommer i organisk flow og så ved vi ofte instinktivt hvad vi skal gøre og sige og hvordan bevæge os.

Det er umuligt at være bange med et dybt centreret roligt åndedræt men meget let at være bange med et åndedræt helt oppe i halsen/brystet.

Jeg husker bedre, hvad jeg vil sige når jeg tør ånde roligt og hvile i pausen.

 

Energi.

Udtryk og stemme. Din stemme er dit virkelige visitkort. Din stemme er lige så unik som dit fingeraftryk. Din klang. Klang af menneske.

Det menneske du er. Balance mellem dine ord, dit budskab og det der kommer ud af munden på dig. Balance mellem det indre og det ydre.

Stemmen er et vidunderligt og helt konkret middel til at udvikle nye potentialer, nye toner. Dynamik.

Følelser. Farver. Kontrast. Rytme. Flow. Musikalitet. Klangfylde. Forskellige farver og kvaliteter.

Kreativitet og leg. Vores stemme er meget mere omfangsrig end vi aner. Tit er vi bange for at bruge vores virkelige stemme.

Vi bruger ganske få ensformige toner og det kan have enorm effekt at åbne op for tone- og stemmepotentialet.

 

Mit arbejde med kommunikation og formidling tager ofte udgangspunkt i dels arbejde med den menneskelige stemme,

dels arbejde med den urgamle kunst at fortælle en god historie.

At bruge sin stemme:

Ønsker vi en konkret og enkel tilgang til det at være til stede med flest mulige af vores unikke ressourcer ,

så er det at arbejde med stemmen et yderst nyttigt redskab.                                                                                                                        

Vi arbejder på at kunne bruge stemmen så helt og fuldt som muligt.                

Mange mennesker er vant til i tale og formidling kun at bruge en lille del af de mange toner de i virkeligheden råder over.

Derfor arbejder vi med at åbne stemmen op og udfolde flere farver og nuancer.

Vi afspænder blokererede og klangløse områder i stemmen , så stemmen får nyt liv, resonans, kraft og bevægelighed.

Forudsætningen for at bruge sin stemme godt er at stå roligt plantet på jorden med sine fødder, at mærke sin krop og energien i den.

Det er at have god kontakt med sit åndedræt og derved at være tilstede i kroppens nu.

Det er at turde fylde, at turde lyde, at turde tage plads, at befri sig for tanker om forkert eller rigtigt,

men turde være sig selv og derved få et autentisk og levende udtryk.

Vi bruger enkle kropsøvelser til at etablere jordforbindelse og et roligt åndedræt.

Vi bruger også klaver som hjælper til at arbejde med at åbne stemmens farver og toner. Med leg og humor.

 

At fortælle en god historie:

Vi arbejder med redskaber fra den urgamle fortællerkunst.                                          

Hvordan formidler jeg mit budskab og min historie så fængende og personligt som muligt ?

Vi undersøger muligheder i konkrete materialer og udforsker de spørgsmål som opstår;

Hvordan kan jeg arbejde med pauser , med dynamik, med kropssprog, med sanselige billeder,

med kontakten til mine tilhørere , med kontakten til mig selv ?

Hvordan bruger jeg rummet bedst muligt, Hvor kigger jeg hen ?

Hvad gør jeg med mine hænder ? Hvad hvis jeg går i stå eller laver en fejl ?

Vi arbejder på at give plads til at personlige værdier og ressourcer bliver en del af en god formidling,

så vi mærker at det vi selv står og siger , er vigtigt –

og at der er plads til at formidle og kommunikere med humor, seriøsitet og menneskelighed.