Jeg har i en del år samarbejdet med større eller mindre virksomheder i erhvervslivet som coach, underviser og oplægsholder.
Jeg bruger mine mange års erfaring som skuespiller, historiefortæller, sanger, instruktør, terapeut og underviser
til at vejlede og inspirere og igangsætte.
Jeg arbejder med præsentationsteknik, personlig gennemslagskraft, performance- og formidlingsteknik,
historiefortælling, stemmeteknik, nærvær og verbal -og nonverbal kommunikation, musisk ledelse og samarbejde.
Mit fokus er på at få de unikke ressourcer frem, som findes i hvert enkelt menneske.
Jeg interesserer mig også for, hvordan vi i samarbejder kan opnå det gode givende samspil og berigende fælleskab.
Hvordan skaber vi flow og åbenhed i samarbejdet ? Hvordan bruger vi hinandens forskellighed positivt ? Hvordan giver vi og tager vi plads ?
Jeg deltager i konferencer og seminarer med enkeltstående indslag og oplæg/ undervisningsforløb
men deltager også i længere træningsforløb over en længere periode for f.x ledere og mellemledere.
Jeg kan kombinere min undervisning og vejledning med kunstneriske og underholdende indslag
med f.x musikalsk fortælling/performance med vedkommende tematikker
for at eksemplificere redskaberne og skabe et opløftende mellemspil i eller efter undervisningen.
Eksempler på samarbejdspartnere i erhvervslivet gennem de sidste år:
Konsulentfirmaet Praqtice – 360 Grader Consulting
Dansk Landbrugsrådgivning
Foreningen af Danske Hospitalsklovne
Ribe Vikingecenter
Christian Hjermind, HjermindLINK
Esbjerg Erhvervsudvikling
Hedemarkens Bibliotek og Medborgercenter i Albertslund
og Gadehavebiblioteket i Høje-Taastrup.
International Congress for Analytical Psychology i København
Kursusafdelingen, CFU Aalborg University College Nordjylland
Læreruddannelsen,Via University College Aarhus
University College, Syddanmark Esbjerg
Jeg kan godt lide at skræddersy og forme forløb til specifikke målgrupper,
så kontakt mig gerne for videre samtale og udveksling om ideer og behov.