”Der er for ikke længe siden bleven ytret , at man må agte på den Folkeoplysning, der findes i de mundtlige Minder fra vore Fædre ( og Mødre). Da jeg har nogen Erfaring med hensyn til den e Oplysning, har jeg ønsket ved et lille ord derom end mere at bestyrke denne store, men alt for lidet paaagtede Sandhed. Her ville det nu ikke være nødvendigt at paavise, at vi Mennesker ikke kan leve uden Poesi, naar vi vil være Mennesker. Hos nogle er der trang til at modtage, hos andre til at fræmbringe, og saaledes er Folkepoesien fræmstaaet, saaledes er den bleven bevaret, men dog stadig med Nydannelser, det er en ligefræm Følge af den sjælelige Trang hos det begavede Menneske. Vi tærer mere eller mindre af vor barnealders rige Billeder og Minder, og det vilde ikke være godt , om vi nogensinde bliver saa fortørrede, at vi aldeles havde glemt, hvad der rørte sig i vor Barnesjæl. Ligesaa vilde det heller ikke være godt, om Menneskeslægten blev saa forstandig, saa lidt overtroisk, at den slet intet kunne mindes af de store Fantasibilleder, der blev til i Menneskeslægtens barndom.”
”Om vor Folkedigtnings dannende indflydelse” af Evald Tang Kristensen.